Om JMBO Design
Om JMBO Design
Jeg designer og fremstiller 3D-printede redskaber i mit eget værksted i Slagelse, Vestsjælland. Alle redskaber produceres med bæredygtig bioplast (PLA) og bliver først fremstillet, når en ordre modtages – det sikrer, at alt er frisklavet og præcist tilpasset dine behov.
Hos JMBO Design finder du et bredt udvalg af specialdesignede redskaber – lige fra udstikkere, bogstavstempler og kantafrundere til unikke værktøjer til keramik, træarbejde og andre kreative formål. Hvert eneste produkt er mit eget unikke design, udviklet med fokus på funktionalitet, holdbarhed og æstetik. Selvom du måske har set lignende produkter andre steder, er mine redskaber noget særligt – fra design og størrelse til tykkelse og udformning er alt nøje gennemtænkt.
Jeg er uddannet offset- og bogtrykker og har efteruddannet mig som grafiker. Den viden tager jeg med mig i mit 3D-arbejde – jeg har et skarpt øje for detaljer, typografi og det æstetiske udtryk. Jeg ved, hvilke fonte og visuelle udtryk der fungerer sammen, og det afspejler sig i mine designs.
Jeg stræber efter at tilbyde Danmarks måske billigste specialdesignede redskaber – uden at gå på kompromis med kvaliteten. Samtidig får du en personlig og engageret service, hvor jeg altid gør mit bedste for at opfylde dine ønsker og behov.
Jeg tilbyder også specialfremstilling af dine egne idéer. Har du en tegning, skitse eller blot en tanke, så send mig en mail på info@jmbodesign.dk – så ser jeg, om idéen kan realiseres. Jeg laver bl.a. personlige bogstavstempler og skræddersyede redskaber til forskellige formål. Bemærk dog, at jeg ikke fremstiller standard lerredskaber – se produktoversigten i menuen for det aktuelle sortiment.
Du er også velkommen til at afhente din ordre direkte fra mit værksted via Click & Collect. Vi aftaler blot et tidspunkt, der passer os begge.